Kroner

Kroner

Der kan være flere årsager til, at det er nødvendigt at behandle tanden med en laboratoriefremstillet krone. Fælles for alle årsagerne er, at tanden er så svækket, at en krone er den eneste måde at kunne genskabe styrke i tanden, så den kan modstå de store udfordringer, den dagligt udsættes for. Kronebehandling kommer på tale, når plasten ikke kan bære de store belastninger, tand og restaurering udsættes for. Kan behandlingen foretages med plast, vil dette altid være førstevalget.

Tidligere var det altid nødvendigt med et aftryk af tanden i et silikonemateriale, der skulle ind i munden og afbinde. I dag bliver alle aftryk taget meget nænsomt med et kamera, der skanner tanden. Således er der et minimum af ubehag samt perfekt præcision.

Når en tand har en stor fyldning (fylder over halvdelen af tanden), har revner, er rodbehandlet, er knækket eller har fået slået et stykke af, er den bedste måde at bevare og beskytte resten af tanden ved at forsyne den med en krone. I praksis er det en tandformet skal, der limes ned over resterne af den naturlige tand, deraf navnet ”krone”. Fordelen ved en tandkrone er, at tanden og roden bevares under tandkronen.

Tandkronen bliver fremstillet i et meget holdbart materiale ved hjælp af moderne CAD/CAM teknologi. Her anbefaler vi oftest materialet porcelæn, fordi det er et stærkt og flot materiale. På denne måde kommer tandkronen til at ligne den naturlige tand mest muligt. Der findes mange forskellige typer porcelæn med forskellige egenskaber, alt efter om det er styrke eller farvespil, der er det vigtigste parameter. Vi vælger selvfølgelig den type, der passer lige netop til dit behov.

En tandkrone kan også laves i metal – den mest kendte her er nok guldkronen.

For at få lavet kronen skal du komme to gange op på klinikken, og i tiden mellem de to aftaler, arbejder vi og vores teknikere for at lave det perfekte resultat. Behandlingen kan altid foretages helt smertefrit.

Ved første besøg renses tanden, et fundment bygges op i plast, og tanden formes, så den kan skannes, hvorefter der kan fremstilles en krone til den. Tanden 3D-skannes og sendes digitalt til vores teknikere i Viborg. Vores dygtige teknikere er anerkendt som nogle af landets bedste og mest innovative – tjek deres arbejde, de er fantastiske https://www.dentolab.dk/#home

For nørden

Når tanden ikke kan behandles med plast, skyldes det, at plastens mekaniske egenskaber ikke er tilstrækkelige. Hvis plastfyldningen af tanden bliver så stor, at den kun binder til dentin, og der ikke er nok emalje, er plastfyldningen ikke langtidsholdbar. Problemet er, at binding mellem plast og dentin svækkes over tid, og derfor skal restaureringen låses fast mekanisk. Dette gøres via mekanisk retention mellem krone og tand, hvor hulrummet mellem den præparerede tand og den fremstillede krone udfyldes med en cementfilm. Derved sker der en udkiling, og kronen sidder nu fastlåst mekanisk uden behov for kemisk binding.

Tanden kaldes efter tilslibning for en stub, og designet af stubben udformes således, at der altid sparres mest mulig tand samtidig med, at der opnås tilfredsstillende mekanisk retention.

Der skal således altid kunne laves en ferrule i rask, god tand på ca. 2 mm i højden og 1 mm i bredden. Denne ferrule skaber grundlaget for tøndebåndseffekten, der gør, at kronen styrker den svækkede tand. For at kronebehandlingen bliver langtidsholdbar, er designet og udformningen af stubben essentielt. Ligeledes er designet og udfræsningen af kronen meget vigtig, og begge discipliner kræver stor erfaring og ekspertise. Derudover er samarbejdet meget vigtigt, hvorfor vi er stolte af vores mangeårige og tætte samarbejde med vores teknikere, som vi også ofte er på kursus med i både ind- og udland.

Zirconia der er det materiale, vi oftest anvender til kronebehandling af kindtænderne. Styrken af zirconia er helt unik og anvendes i andre industrier, bl.a. til at pansre biler og våben, til industrielle kuglelejer og mange andre steder hvor en uforlignelig styrke er påkrævet.

E-max anvender vi ofte på fronttænderne, og dette materiale har fantastiske æstetiske egenskaber, der af den erfarne tekniker kan imitere naturlige tænder til fuldkommenhed. Dog er E-max et materiale, der har en vis grad af gennemsigtighed, hvorfor det ikke anvendes, hvis den underliggende tand er meget misfarvet.

Detaljeret gennemgang af behandlingstrin:

  1. Der udformes en behandlingsplan, og prisen gennemgås
  2. Der opnås smertefrihed og behandlingen begyndes, tanden renses for gamle fyldninger og eventuelle huller
  3. Derefter opbygges tandens fundament og retableres, hvilket i nogle tilfælde indebærer anbringelsen af stifter i roden. Stifter undgås i videst muligt omfang, da det kan øge risikoen for, at tanden revner. Stiften kan dog i nogle tilfælde være eneste løsning, hvis tanden skal bevares. Opbygningen af tanden sker i plast, som vil opleves på samme måde som en fremstilling af en alm. plastfyldning
  4. Herefter slibes tanden til, så den får en facon, der gør, at den kommende tandkrone får godt fat omkring tanden og roden. Dermed sikres bedst mulig holdbarhed og styrke
  5. Den tilslebne tand (og nabotænder, modstående tænder samt biddet) skannes med vores3D-skanner
  6. Filen med optegnelserne fra skanningen sendes direkte til vores tandteknikere, Dentolab, der fremstiller selve porcelænstandkronen ved hjælp af moderne CAD/CAM teknologi. Denne proces tager 14 dage. I mellemtiden får du en plastiktandkrone, der beskytter tanden
  7. Når tandkronen kommer til os, prøves den og røntgenfotograferes for at sikre perfekt pasform. Derefter cementeres den ned over tanden og sidder dermed fast.

Afhængigt af tandens tilstand inden tandkronebehandlingen tager første del af behandlingen 1-2 timer. Den efterfølgende pålimning tager typisk ½ time.

Når kronebehandlingen fra start til slut er udført samvittighedsfuldt og med største omhu, genetableres en stærk og flot tand, der fremadrettet er beskyttet bedst muligt mod at revne/flække, og du kan se frem til en løsning, der holder i mange år. Samtidig får du et æstetisk smukt resultat, hvor det nærmest er umuligt at se forskel på en naturlig tand og porcelænskronen.

Hvad kan være problematisk ved at afstå fra at kronebehandle en tand der har behov?

Tandkronen stabiliserer resten af din tand. Dette er både vigtigt og afgørende for at forebygge, at tanden flækker på et senere tidspunkt. Hvis man eksempelvis ikke behandler en revnet tand, vil den i sidste ende som regel flække, og en flækket tand kan i værste fald medføre, at man mister tanden! Dette ville selvsagt være uheldigt både for din bidfunktion men også for fornemmelsen, når du tygger mad. En ændring i selve biddet kan derudover forskubbe de øvrige tænder, som så efterfølgende også må behandles eller reguleres med en bøjlebehandling.

Alternativet til at anvende en tandkrone er at ”lappe” de stykker, der mangler på tanden med plastfyldninger. Ulempen herved er, at plastfyldninger, som tidligere beskrevet, har en lavere styrke, hvilket som regel betyder en væsentlig kortere holdbarhed. Desuden beskytter fyldninger ikke tanden så godt som en tandkrone. Ved hver fyldning fjernes en lille del af tanden, og til sidst er fundamentet måske for svagt, og tanden må trækkes ud. ”Lappeforsøg” med plastfyldninger ender ikke sjældent med, at man alligevel må behandle med tandkroner, da de ganske enkelt ikke kan give tanden den fornødne stabilitet og knækker af gang på gang. Derfor er det altid det mest hensigtsmæssige (og i sidste ende billigste) at gå i gang med en kronebehandling med det samme, når tandlægen har vurderet nødvendigheden for det.

Læs om Lars Engelunds tandkrone behandling i Aarhus Tandcenter

”Jeg er meget tilfreds med tandkronebehandlingen hos tandlæge Michael Kristensen fra Aarhus Tandcenter. Jeg kan ikke pege på noget som helst, som man kunne have gjort bedre”

Jeg kom til Michael Kristensen og Aarhus Tandcenter, fordi jeg fik klinikken anbefalet af både en ven og en tandtekniker, jeg havde opsøgt. Jeg havde blandt andet flækket nogle tænder i overmunden, hvilket skyldes en gammel sølvbehandling fra min skoletid. For at bevare tanden, anbefalede Michael at få lavet tandkroner. Derudover havde jeg et hul under en eksisterende tandkrone i undermunden, så den måtte også erstattes med en ny krone, efter hullet var blevet behandlet. Så alt i alt fik jeg lavet tre tandkroner.

Jeg havde egentlig en anden tandlæge i en anden by, men jeg følte mig ikke helt tryg ved ham, hvilket var årsagen til, at jeg i det hele taget forhørte mig om andres tandlæger. Og jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med at have valgt Michael Kristensen og Aarhus Tandcenter. Jeg havde tillid til ham fra første øjeblik og følte mig helt tryg hos ham. Både fordi han var blevet anbefalet, men også hans udstråling og hans måde at forklare situationen og behandlingsmulighederne gjorde indtryk på mig. Han er meget informativ og forklarer nøje inden behandlingen, hvad der skal ske og hvorfor. Det virker betryggende. Specielt fordi han simpelthen leverer varen. Han gør det, han siger og det holder. Selv nu et halvt år senere, kan jeg intet mærke til tænderne, udover at de virker så upåklagelige, som de skal. Det er jeg meget tilfreds med.

Før

Efter

I forbindelse med behandlingen foreslog Michael at pynte på en tandhals, som sad foran den ene krone og som var lidt mørk i farven. Efter jeg har fået behandlingen, må jeg erkende, at jeg også er både glad og tilfreds med den del af behandlingen. Det betyder bare alligevel noget, når man smiler, at man ved, at tandsættet ser pænt ud og der ikke er en sort plet et sted i smilet. Der er rigtigt rart, synes jeg.

Derudover har jeg kun positive ord til hele klinikken. Jeg synes, det er et godt sted. Jeg bliver altid taget godt imod, både i receptionen og når jeg bliver hentet i venteværelset. Der er en behagelig atmosfære med smil på læben og en god omgangstone blandt de ansatte, hvilket er noget, jeg lægger mærke til og sætter pris på.

Så alt i alt kan jeg på det varmeste anbefale tandkronebehandlingen i Aarhus Tandcenter til alle, der måtte have behov for dette!

Lars Engelund

Du kan booke din tid online. Let og hurtigt!

Rosensgade

86 19 17 11

Rosensgade 14, 8000 Århus C

Mandag 08:00 – 16:30
Tirsdag 08:00 – 16:30
Onsdag 08:00 – 16:30
Torsdag 08:00 – 16:30
Fredag 07:10 – 14:00

Skejby

86 10 98 11

Skelagervej 7, 8200 Århus N

Mandag 07:15 – 17:30
Tirsdag 08:00 – 17:30
Onsdag 07:15 – 17:30
Torsdag 07:15 – 17:30
Fredag 07:30 – 15:30

Hasselager

86 28 45 15

Hovedvejen 46, 8361 Hasselager

Mandag 08:30 – 16:00
Tirsdag 08:30 – 17:00
Onsdag 08:30 – 15:00
Torsdag 08:30 – 16:30
Fredag 08:30 – 13:00

Anmeldelser fra Google

  • review rating 5  Super behandling og rådgivning og altid en rigtig dejlig atmosfære i klinikken . Jeg er MEGET glad for min tandplejer og hendes engagement og indsats-tak for det 😄

    thumb Torben Hedegaard
    2/04/2020

    review rating 5  Jeg havde en visdomstand som var meget generende. Med kun et par dages varsel fik jeg en tid til både røntgen og operationen. Jeg er meget imponeret over hvor hurtige og dygtige personalet er - meget professionelt.

    thumb Niels Jensen
    7/04/2019
  • review rating 5  Som altid gennem de sidste 29 år - en særdeles venlig, professionel behandling. Kan varmt anbefale klinikken.

    thumb Birgit A. Mølhave
    7/12/2019

    review rating 5  Jeg bliver altid behandlet godt af alle. Med det samme, jeg træder ind i receptionen er der altid venlige medarbejdere. Min tandplejer Tina som behandler mig ca. Fire gange om året pga mit tandkød er så dygtig, at alt er blevet bedre.. og jeg er meget taknemmelig. Hun er venlig, sød og har den fornødne empati. Dette gælder iøvrigt også de andre hos Tandlægerne i Rosengade. Når man er over 70, så ved man godt, hvad en god tandlæge er. Vi har nemlig oplevet lidt af hvert... det kan jeg i hvert fald skrive en “sjov” (hvis man kan kalde det det) bog om.. så hvis nogen sidder med den samme angst for tandlæger som jeg, så besøg Aarhus Tandcenter i Rosengade..

    thumb Anni Lenora Heidemann Vedholm
    7/14/2019

Find os her

Vi har to klinikker. Den ene er centralt placeret i Rosensgade 14, midt i byen, tæt på Aarhus Domkirke. Der er parkering ved Dokk1, og hvis du er med cykel kan du parkere lige uden for døren.

I Skejby er vi placeret i Skejby Centret, Skelagervej 7, 8200 Århus N. Der er parkering lige uden for døren.