Der kan være flere årsager til, at det er nødvendigt at behandle tanden med en laboratoriefremstillet krone. Fælles for alle årsagerne er, at tanden er så svækket, at en krone er den eneste måde at kunne genskabe styrke i tanden, så den kan modstå de store udfordringer, den dagligt udsættes for. Kronebehandling kommer på tale, når plasten ikke kan bære de store belastninger, tand og restaurering udsættes for. Kan behandlingen foretages med plast, vil dette altid være førstevalget.
Når tanden ikke kan behandles med plast, skyldes det, at plastens mekaniske egenskaber ikke er tilstrækkelige. Hvis plastfyldningen af tanden bliver så stor, at den kun binder til dentin, og der ikke er nok emalje, er plastfyldningen ikke langtidsholdbar. Problemet er, at binding mellem plast og dentin svækkes over tid, og derfor skal restaureringen låses fast mekanisk. Dette gøres via mekanisk retention mellem krone og tand, hvor hulrummet mellem den præparerede tand og den fremstillede krone udfyldes med en cementfilm. Derved sker der en udkiling, og kronen sidder nu fastlåst mekanisk uden behov for kemisk binding.
Tanden kaldes efter tilslibning for en stub, og designet af stubben udformes således, at der altid sparres mest mulig tand samtidig med, at der opnås tilfredsstillende mekanisk retention.
Der skal således altid kunne laves en ferrule i rask, god tand på ca. 2 mm i højden og 1 mm i bredden. Denne ferrule skaber grundlaget for tøndebåndseffekten, der gør, at kronen styrker den svækkede tand. For at kronebehandlingen bliver langtidsholdbar, er designet og udformningen af stubben essentielt. Ligeledes er designet og udfræsningen af kronen meget vigtig, og begge discipliner kræver stor erfaring og ekspertise. Derudover er samarbejdet meget vigtigt, hvorfor vi er stolte af vores mangeårige og tætte samarbejde med vores teknikere, som vi også ofte er på kursus med i både ind- og udland.
Zirconia der er det materiale, vi oftest anvender til kronebehandling af kindtænderne. Styrken af zirconia er helt unik og anvendes i andre industrier, bl.a. til at pansre biler og våben, til industrielle kuglelejer og mange andre steder hvor en uforlignelig styrke er påkrævet.
E-max anvender vi ofte på fronttænderne, og dette materiale har fantastiske æstetiske egenskaber, der af den erfarne tekniker kan imitere naturlige tænder til fuldkommenhed. Dog er E-max et materiale, der har en vis grad af gennemsigtighed, hvorfor det ikke anvendes, hvis den underliggende tand er meget misfarvet.
Detaljeret gennemgang af behandlingstrin:
Afhængigt af tandens tilstand inden tandkronebehandlingen tager første del af behandlingen 1-2 timer. Den efterfølgende pålimning tager typisk ½ time.
Når kronebehandlingen fra start til slut er udført samvittighedsfuldt og med største omhu, genetableres en stærk og flot tand, der fremadrettet er beskyttet bedst muligt mod at revne/flække, og du kan se frem til en løsning, der holder i mange år. Samtidig får du et æstetisk smukt resultat, hvor det nærmest er umuligt at se forskel på en naturlig tand og porcelænskronen.
Tandkronen stabiliserer resten af din tand. Dette er både vigtigt og afgørende for at forebygge, at tanden flækker på et senere tidspunkt. Hvis man eksempelvis ikke behandler en revnet tand, vil den i sidste ende som regel flække, og en flækket tand kan i værste fald medføre, at man mister tanden! Dette ville selvsagt være uheldigt både for din bidfunktion men også for fornemmelsen, når du tygger mad. En ændring i selve biddet kan derudover forskubbe de øvrige tænder, som så efterfølgende også må behandles eller reguleres med en bøjlebehandling.
Alternativet til at anvende en tandkrone er at ”lappe” de stykker, der mangler på tanden med plastfyldninger. Ulempen herved er, at plastfyldninger, som tidligere beskrevet, har en lavere styrke, hvilket som regel betyder en væsentlig kortere holdbarhed. Desuden beskytter fyldninger ikke tanden så godt som en tandkrone. Ved hver fyldning fjernes en lille del af tanden, og til sidst er fundamentet måske for svagt, og tanden må trækkes ud. ”Lappeforsøg” med plastfyldninger ender ikke sjældent med, at man alligevel må behandle med tandkroner, da de ganske enkelt ikke kan give tanden den fornødne stabilitet og knækker af gang på gang. Derfor er det altid det mest hensigtsmæssige (og i sidste ende billigste) at gå i gang med en kronebehandling med det samme, når tandlægen har vurderet nødvendigheden for det.
”Jeg er meget tilfreds med tandkronebehandlingen hos tandlæge Michael Kristensen fra Aarhus Tandcenter. Jeg kan ikke pege på noget som helst, som man kunne have gjort bedre”
Jeg kom til Michael Kristensen og Aarhus Tandcenter, fordi jeg fik klinikken anbefalet af både en ven og en tandtekniker, jeg havde opsøgt. Jeg havde blandt andet flækket nogle tænder i overmunden, hvilket skyldes en gammel sølvbehandling fra min skoletid. For at bevare tanden, anbefalede Michael at få lavet tandkroner. Derudover havde jeg et hul under en eksisterende tandkrone i undermunden, så den måtte også erstattes med en ny krone, efter hullet var blevet behandlet. Så alt i alt fik jeg lavet tre tandkroner.
Jeg havde egentlig en anden tandlæge i en anden by, men jeg følte mig ikke helt tryg ved ham, hvilket var årsagen til, at jeg i det hele taget forhørte mig om andres tandlæger. Og jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med at have valgt Michael Kristensen og Aarhus Tandcenter. Jeg havde tillid til ham fra første øjeblik og følte mig helt tryg hos ham. Både fordi han var blevet anbefalet, men også hans udstråling og hans måde at forklare situationen og behandlingsmulighederne gjorde indtryk på mig. Han er meget informativ og forklarer nøje inden behandlingen, hvad der skal ske og hvorfor. Det virker betryggende. Specielt fordi han simpelthen leverer varen. Han gør det, han siger og det holder. Selv nu et halvt år senere, kan jeg intet mærke til tænderne, udover at de virker så upåklagelige, som de skal. Det er jeg meget tilfreds med.
I forbindelse med behandlingen foreslog Michael at pynte på en tandhals, som sad foran den ene krone og som var lidt mørk i farven. Efter jeg har fået behandlingen, må jeg erkende, at jeg også er både glad og tilfreds med den del af behandlingen. Det betyder bare alligevel noget, når man smiler, at man ved, at tandsættet ser pænt ud og der ikke er en sort plet et sted i smilet. Der er rigtigt rart, synes jeg.
Derudover har jeg kun positive ord til hele klinikken. Jeg synes, det er et godt sted. Jeg bliver altid taget godt imod, både i receptionen og når jeg bliver hentet i venteværelset. Der er en behagelig atmosfære med smil på læben og en god omgangstone blandt de ansatte, hvilket er noget, jeg lægger mærke til og sætter pris på.
Så alt i alt kan jeg på det varmeste anbefale tandkronebehandlingen i Aarhus Tandcenter til alle, der måtte have behov for dette!
Lars Engelund