Går du med drømmen om at få rettet dine tænder? Så er tandregulering hos bøjletandlægen ved Aarhus Tandcenter en løsning for dig. Vi retter tænder på voksne og børn, som ønsker et nyt smil af enten kosmetiske eller funktionelle grunde.
Man kan få rettet tænder af kosmetiske og funktionelle årsager.
Nogle ønsker at få rettet tænder, fordi de er utilfredse med udseendet eller tændernes position, mens andre ønsker tandregulering af funktionelle årsager som fx slid.
Står tænderne i en position, hvor de slides mere end, hvad der er alderssvarende, hvor renhold er besværliggjort, eller hvis tænderne ikke er i harmoni med muskler eller kæbeled, kan det være en god ide med regulering af tænderne. Dertil kommer, at hvis man ikke retter ovenstående, kan det ud over sliddet, resultere i symptomer som hovedpine og kæbeleds problemer på sigt.
Tandretning kan mindske risikoen for skader på muskler, led, tænder og/eller tandkød. Det medvirker også til bedre bid- og tyggefunktion, som dermed mindsker risikoen for tandskader.
Ja, man kan sagtens få kosmetisk tandregulering. For tandlægen er der ikke forskel på, hvad der ligger til grund for dit ønske om retning af dine tænder. Vi udfører tandregulering af både funktionelle og kosmetiske årsager - både med togskinner og gennemsigtige bøjler.
Kontakt os på klinikkerne i Aarhus, så kan vi sammen undersøge dine muligheder for at få dit drømmesmil.
Tandretning kan foretages på mennesker i alle aldre - både børn og voksne.
Så går du med ønsket om at få reguleret dine tænder, så kan du kontakte os her. Vores specialtandlæge i tandretning kan hjælpe dig uanset, om du har et funktionelt eller kosmetisk behov.
Når du besøger vores klinikker i Århus, vil vi altid sørge for at informere dig grundigt inden vi starter en behandling.
Prisen for at få reguleret tænder varierer. Det gør den fordi; forskellige tandstillinger kræver forskellige løsninger. Sommetider kan der også være flere behandlingsmuligheder – Skulle det være tilfældet, vil du blive inddraget i at vælge den løsning, der passer bedst til dig. Det kan sommetider være nødvendigt at forudgå tandreguleringen med en skinne behandling for at fastlægge biddet, eller der kan efterfølgende være behov for at genopbygge nedslidte tænder. Alt dette planlægges individuelt i samråd med dig, og derfor kan prisen variere, fordi løsningen er skræddersyet til dig.
Men du kan være helt sikker på, at når du besøger Aarhus Tandcenter, vil vi altid informere dig grundigt både omkring pris, varighed, fordele, ulemper m.m. inden en behandling påbegyndes.
For at få et estimat på, hvad en tandretning koster, kan du se vores prisliste her. Vi gør opmærksom på, at priserne blot er vejledende idet behandlingen skræddersyes efter dine ønsker, og efter hvad der funktionelt er muligt. Ønsker du at kende prisen for netop din tandregulering, kan du booke en forundersøgelse hos vores specialtandlæge i tandretning.
Kontakt os her eller book en tid online.
Gennemsigtige bøjler/Clear Alignere er gode til dig, som ønsker et diskret reguleringsforløb, da skinnerne nærmest ikke bemærkes.
MEN det er dog ikke alle reguleringsbehov, som kan behandles udelukkende ved hjælp af gennemsigtige bøjler. Om dit tandsæt kan reguleres med en gennemsigtig bøjle, kan kun vurderes ved at tandlægen undersøger dine tænder på klinikken.
Alle tandregulerende behandlinger hos Aarhus Tandcenter vil være udarbejdet i samarbejde med vores specialtandlæge i tandregulering Christian Iversen, mens du vil være tilknyttet dit helt eget tandteam, når du besøger os på klinikken til dine behandlinger.
Book en tid til forundersøgelse, så vi kan informere dig om dine muligheder for drømmesmilet.
Tandregulering med togskinner er stadigt det mest avancerede tandreguleringsværktøj på markedet. Det betyder altså, at der findes nogle tandstillinger, som KUN tandregulering med togskinner vil kunne behandle.
Tandretning med togskinner udføres udelukkende af en specialtandlæge i tandretning, og når du besøger Aarhus Tandcenter, vil du være knyttet til vores specialtandlæge i tandretning Christian Iversen.
Book en tid til forundersøgelse i dag ved at kontakte os eller booke online, så kan vi informere dig om dine muligheder for drømmesmilet.
Hos Aarhus Tandcenter kan vi rette alle tænder, og når du besøger Aarhus tandcenter til tandregulerende behandlinger vil du være tilknyttet vores tandreguleringsteam. Alle behandlingsplaner er naturligvis udarbejdet i samarbejde med vores specialtandlæge i tandretning Christian Iversen.
Når du vælger Aarhus Tandcenter til at hjælpe dig med din tandregulering, vil vi altid starte med at lave en forundersøgelse på dig. Forundersøgelsen er nødvendig for at kortlægge dine tænders nuværende stilling, samt mulighederne for behandling.
Derudover bliver forundersøgelsen også brugt til at informere dig om, hvordan et tandreguleringsforløb foregår. Du vil blive grundigt informeret om fordele, ulemper og evt. risici ved en bøjlebehandling. Her har du også muligheden for at stille alle de spørgsmål, som du går med til vores behandlere, så du føler dig helt tryg i processen og ved, hvad der skal ske med dine tænder igennem behandlingen – uanset om du skal behandles med togskinner eller gennemsigtige bøjler.
For at der kan lægges en grundig plan skal der efter forundersøgelsen laves en scanning, tages fotos samt røntgen for at der kan lægges en skræddersyet tandreguleringsplan til dig.
Du modtager herefter i E-boks en plan, som du i ro og mag kan læse igennem derhjemme. Herefter kan der laves en konsultation per telefon, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål til planen. Når planen er accepteret, kan din behandling gå i gang.
Når du har godkendt behandlingensplanen kan behandlingen gå i gang.
Et forløb varer typisk mellem 12-24 måneder. Vi tilstræber at få dig igennem behandlingen hurtigst muligt – men behandlingstiden afhænger af tændernes stilling og på hvordan din krop reagerer på behandlingen - det vigtigste for os er, at du får et godt resultat, og at vi passer godt på dig.
Gennem hele forløbet vil du være tæt knyttet og i kontakt med dine behandlere, som passer på dig og dine tænder.
Når din behandling er afsluttet, vil du skulle have monteret en holdetråd/retainer på bagsiden af dine tænder, som vil holde tænderne på plads. Denne skal blive siddende livslangt, for at sikre, at tænderne ikke flytter sig tilbage til deres oprindelige position igen.
Behandling med togskinner (også kaldet faste bøjler) kan kun ske via en specialtandlæge i tandregulering (også kaldet en bøjletandlæge).
Hos Aarhus Tandcenter vil du blive mødt af vores specialtandlæge Christian Iversen, som vil føre dig hele vejen gennem dit forløb.
Tandregulering med togskinner benyttes i de tilfælde, hvor tændernes stilling er for komplicerede til at rette med andre metoder. Togskinner er den mest avancerede tandreguleringsmetode, og kan derfor rette alle tandstillinger.
Behandlingen med gennemsigtige bøjler kan bruges i både funktionelle og kosmetiske sammenhænge. Den eneste måde du kan vide med sikkerhed, om du er kandidat til behandling med gennemsigtige bøjler, er ved at booke en forundersøgelse. Du kan kontakte os her og booke din tid online.
Går du med overvejelserne om tandregulering, så få klart svar nu – book en forundersøgelse hos Aarhus Tandcenter.
Der er selvfølgelig forskel på de forskellige gennemsigtige bøjler, som findes i Danmark. Hos Aarhus Tandcenter arbejder vi primært med typerne Invisalign og Spark, da vi mener, at disse giver de bedste behandlingsmuligheder.
De forskellige gennemsigtige skinner har hver sine fordele og ulemper, og derfor udvælger vi den model, som passer bedst til dig, ud fra dine ønsker og behov.
Inden vi kan starte en regulering med enten Invisalign eller Spark er det nødvendigt at lave en forundersøgelse.
Ved en forundersøgelse hos Aarhus Tandcenter vil du møde specialtandlæge i tandregulering Christian Iversen, som vil undersøge dine tænder grundigt samt klæde dig rigtig godt på i forhold til, hvad du kan forvente af en bøjlebehandling hos os.
Du vil have mulighed for at få ALLE dine spørgsmål besvaret – og der findes ikke dumme spørgsmål!
For at få den optimale effekt med Invisalign og Spark skinner, skal skinnerne bruges ca. 22 timer i døgnet. Når du er fortrolig med skinnerne, får du flere skinner med hjem ad gangen – og skifter nemt og bekvemt skinnen ud 1 gang ugentligt (med mindre andre intervaller er dig givet). I passende intervaller for din behandling kommer du til kontrol på klinikken – du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte klinikken hvis du skulle have spørgsmål til din behandling.
Behandlingen med skinner er individuel og skræddersyet. Vi kan derfor ikke uden nærmere forundersøgelse sige, hvad prisen for regulering af præcis dit tandsæt vil komme til at koste. Du kan via vores prisliste finde et prisestimat. Vi gør dog særligt opmærksom på, at dette ikke nødvendigvis afspejler prisen for netop din behandling med gennemsigtige bøjler.
Ønsker du at kende prisen samt mulighederne for præcis din tandregulering kan du bestille tid til en forundersøgelse her.
Efter endt regulering med gennemsigtige bøjler, vil du om muligt få påsat en tråd på bagsiden af overkæbe og underkæbefronttænderne. Dette fastholder tænderne i den opnåede position, og er nødvendigt for at tænderne ikke flytter sig tilbage, hvor de stod før. Tråden bliver kaldt en retainer, og det er anbefalet, at retaineren sidder livs langt.
Skulle tråden løsne sig, er det vigtigt, at du får den sat fast igen, så tænderne ikke flytter sig tilbage til deres oprindelige position.
Derudover kan der også være behov for at bruge en natbøjle, for at fastholde biddet fremadrettet. Det er vigtigt, at du bruger natbøjlen, så tænderne og biddet fastholdes i den nye position.
Når du har fået lavet din tandregulering hos os, vil du primært komme i kontakt med specialtandlæge/bøjletandlæge Christian Iversen, tandlægerne Anne-Marie Bojer og Frank Wang Lauritsen samt klinikassistent Ann-Mari Broholm
Vores bøjletandlæge Christian Iversen er Specialtandlæge i tandregulering, som ud over uddannelsen som tandlæge har gennemgået yderligere 3 års specialisering i tandreguleringskunsten. Samtidig har Christian stor erfaring i tandreguleringer gennem sit arbejde ved børnetandplejen, Aarhus Universitetshospital samt privat praksis.
Både Frank og Anne-Marie har brugt mange år af deres tandlægekarriere på at nørde sig ned i både tandregulering og bidfunktion og kosmetiske tandbehandlinger.
Derudover vil du sandsynligvis også møde klinikassistent Ann, der er udlært på klinikken og også har nørdet sig ned i tandreguleringsdelen. Ann har taget efteruddannelse inden for tandregulering, og du vil kunne komme til at møde hende både sammen med tandlægerne, men Ann foretager også kontroller selvstændigt.