Visdomstandsfjernelse

Visdomstandsfjernelse

Visdomstænder kan være problematiske, både mens de kommer frem og ikke mindst, hvis de ikke kommer frem som de skal. Under deres vej gennem slimhinden kan de skabe betændelsestilstande og give massive smerter. Dette skyldes ofte tændernes placering, hvor det kan være næsten umuligt at holde dem rene både under og efter frembrud.

Da det er svært for dig at nå tanden med tandbørsten, kan det også være problematisk for tandlægen at komme til at fjerne tanden. For at undgå komplikationer har vi i  Aarhus Tandcenter valgt, at tandlæge Michael Kristensen primært fjerner visdomstænder – både for klinikkens faste patienter men også for mange henviste patienter fra andre tandlæger. Enkelte, ukomplicerede visdomstandsoperationer foretages dog af klinikkens øvrige tandlæger.

For nørden

Hvis en visdomstand bryder skævt frem eller aldrig kommer helt frem, er der behov for at fjerne den. Fjernes en visdomstand ikke, er der risiko for huller, betændelse, parodontoselignende tilstande og dårlig ånde. I værste fald skades tanden foran visdomstanden. Derfor anbefaler vi, at en visdomstand fjernes hurtigst muligt, hvis den ligger skævt i kæben. Hvis den ikke bryder frem, kan den følges tæt men anbefales fjernet ved blot de mindste tegn på problemer.

For at holde din mund og krop sund er det vigtigt at forebygge eller fjerne sygdomsfremkaldende tilstande. I dette tilfælde visdomstænder. Det eneste alternativ til fjernelse af visdomstanden er, at lade den sidde og så krydse fingre for, at du mod alle ods ikke på et eller andet tidspunkt oplever problemer med tanden. Det kan være rigtigt svært at tage sig sammen til at få fjernet en visdomstand, så længe der ikke er symptomer – det er vi godt klar over. Men du skal vide, at vi kun anbefaler at få fjernet de tænder, hvor vi ved, at risikoen er stor for, at der kan opstå komplikationer. I gamle dage ville man gerne fjerne alle visdomstænder, det gør man slet ikke i dag. Vi gør det kun for at skåne dig for livslange gener eller smerter ved akut betændelse.

Behandlingen udføres meget skånsomt og smertefrit.

  1. Under lokalbedøvelse foldes tandkødet omkring din visdomstand til side, så der er fuldt overblik og adgang til tanden
  2. Dernæst løsnes tanden fra kæben og fjernes i et eller flere stykker
  3. Efterfølgende bliver tandkødet lagt pænt på plads igen og fæstnes med et par sting., som opløser sig selv nogle uger efter operationen.

En operation i undermunden er typisk lidt mere tidskrævende end i overmunden, da kæben i overmunden er mere fleksibel, og tanden dermed nemmere giver slip fra kæben. I undermunden er kæben mere kompakt, og tanden skal hyppigt deles for at få den ud. De enkelte dele fjernes i den rækkefølge, der sikrer den mest skånsomme og effektive fjernelse af tanden.

Selve operationen tager sjældent over ½ time.

Efter operationen anbefaler vi, at du følger vores vejledning vedrørende rensning af såret, kost etc. Dette for at du har det bedst muligt efter behandlingen.

Du kan booke din tid online. Let og hurtigt!

Rosensgade

86 19 17 11

Rosensgade 14, 8000 Århus C

Skejby

86 10 98 11

Skelagervej 7, 8200 Århus N

Hasselager

86 28 45 15

Hovedvejen 46, 8361 Hasselager

Find os her

Vi har tre klinikker.

Den ene er centralt placeret i Rosensgade 14, midt i byen, tæt på Aarhus Domkirke. Der er parkering ved Dokk1, og hvis du er på cykel, kan du parkere lige uden for døren.

I Skejby er vi placeret i Skejby Centret, Skelagervej 7, 8200 Århus N. Der er parkering lige uden for døren. Bus 1A, 6A og 15 holder lige ved klinikken.

I Hasselager er vi placeret på Hovedvejen 46, 8361 Hasselager. Der er parkering lige uden for døren, og bus 1A holder lige ude foran.