Hvornår er en fyldning relevant?

Der er grundlæggende 5 årsager til, at en plast fyldning er relevant:

  1. Efter huller i tænderne(karies og baktus).
  2. Genopbygning af knækkede tænder.
  3. På blottede/lange tandhalse. Halsene kommer typisk til syne, hvis tænderne er børstet forkert/for hårdt, hvorved tandkødet børstes ned af roden. Fyldningerne anbringes i disse tilfælde af kosmetisk grunde, for at forebyggende yderligere slid samt for at nedsætte følsomheden i tanden.
  4. Af kosmetiske årsager (for eksempelvis at lukke mellemrum mellem fortænder).
  5. Genopbygning af slidte tænder/tandsæt.

Vi anvender kun materialet plast som fyldning her på klinikken. (Sølvfyldninger har siden 2008 ikke været tilladt som fyldningsmateriale.)

Mere om en fyldning

Hvordan foregår behandlingen / hvor lang er behandlingen?

Behandlingen udføres meget skånsomt og smertefrit.

  1. Ved huller skal den del af tanden, som er ødelagt af hullet, først renses. Efterfølgende fyldes hullet med plastfyldningen, således at tanden genopbygges til oprindelig form og bakterierne hindres adgang. Afhængigt af hullets størrelse og mængden af huller varierer længden af behandlingen. Et hul tager typisk mellem 20-60 minutter om at blive renset ud og fyldt op.
  2. Ved genopbygning af en knækket tand skal der typisk kun tilrettes kanter på tanden inden opbygning kan foretages. Det tager mellem 20-60 minutter at genopbygge en tand afhængigt af omfanget.
  3. Ved tildækningen af en tandhals med plastfyldning, overflade behandles tanden typisk uden forudgående boring, hvorefter plasten limes på. Behandlingen varer ca. 10-20 minutter.
  4. Ved den kosmetiske lukning af mellemrummet mellem fortænder tilstræbes så nænsom behandling af tænderne som muligt. Overfladen klargøres ved en meget let beslibning (den vil ikke kunne ses), hvorefter tandoverfladen forbehandles, og plasten lægges på tanden. Behandlingstiden er ca. 45-60 min per tand.
  5. Ved genopbygningen af slidte tænder/tandsæt spænder behandlingen helt fra at rense tænder med huller rene og genopbygge dem igen, til blot at lægge plast ovenpå den slidte tand for at genopbygge den til dens oprindelige form. Behandlingen varer typisk mellem 4-8 timer, hvilket afhænger af graden af slid og antal af tænder, der skal behandles.
Hvem laver behandlingen?

Det er udelukkende tandlægerne, der er uddannet til og varetager disse opgave.

Hvad får jeg ud af behandlingen?
  1. Ved at behandle hullerne i dine tænder og fylde dem op med plastfyldninger, genvinder du en sund tand, der igen er fuld funktionsdygtig. Såfremt behandlingen foretages i tide dvs. inden destruktionen af tanden er meget fremskredet, mindsker du risikoen for at tanden skal rodbehandles.
  2. Genopbygges en knækket tand, kan du igen tygge og smile og samtidigt bevarer du dit bid i optimal stand. Renhold lettes også, da mad og bakterier ellers let sætter sig fast ved det knækkede område.
  3. Afhængig af hvilke grunde dine tandhalse behandles med en plast fyldning, vil du opnå: et pænere kosmetisk resultat, nedsat følsomhed eksempelvis ved kulde og mindre slid, da det nu er fyldningen der slides i stedet for tanden, hvis du stadigt er lidt hård med børstningen.
  4. At få lukket mellemrum mellem fortænderne giver dig det smukke smil du har drømt, hvilket tilmed ofte giver øget livskvalitet og selvtillid.
  5. Ved at genopbygge slidte tænder opnår du et bedre bid, hvilket forebygger yderligere slid på dine tænder. Dette forebygger ligeledes både kæbeleds- og muskelsmerter. Oveni får du smilet tilbage igen med alle de positive effekter det medfører.
Hvorfor er det vigtigt med behandlingen/hvad er alternativet?

Grundlæggende er fyldninger med til at forebygge, at de angreb, der allerede har fundet sted på tanden ikke forværres.

  1. Hvis ikke du får behandlet hullet og fyldt tanden op med plast, kan du i værste fald risikere, at hullet bliver så stort, at tandnerven bliver beskadiget. Det betyder, at du skal have lavet en rodbehandling, hvilket er langt dyrere end en plast fyldning, samtidigt vil tanden være mere svækket. Hvis du går alt for længe med et ubehandlet hul, kan tanden blive så svækket at den må trækkes ud.
  2. Knækkede tænder er ubeskyttede mod bakterieangreb og slid. Med tiden kan der derfor nemmere opstå huller, behov for rodbehandling og eller yderligere brud. Desuden er tanden ofte mere følsom og tyggeevnen nedsat.
  3. Hvis en behandlingskrævende tandhals ikke dækkes af en fyldning, vil sliddet fortsætte og i sidste ende svække tanden eller gøre den endnu mere følsom. Følsomheden kan medføre, at børstning bliver ubehagelig, og at især kolde fødevarer er sværere at nyde. Såfremt der ikke længere børstes grundigt er der større risiko for huller og tandkødsbetændelse.
  4. Mellemrum mellem fortænderne er stabile og vil ikke forandres uden behandling.
  5. Hvis et nedslidt tandsæt ikke behandles vil det over tid nedsætte din tyggeevne, og der vil være større risiko for behov for rodbehandling på en eller flere tænder. I værste fald kan du ende med at miste en eller flere tænder, fordi behandlingen kommer for sent og tanden/tænderne ikke er til at redde. Ofte forårsager ubalancen i biddet både kæbeledsgener og/eller muskelsmerter, (se mere omkring tandregulering og bidbehandling her).

Denne patient fik skiftet sin gamle, slidte fyldning med en ny og flot plast fyldning i Aarhus Tandcenter. Den nye fyldning flyder ind i tandsættet på en meget mere naturlig måde end den gamle. Det kan ikke ses, at der er tale om en fyldning.

Før

Efter

Læs eller se andre patienters oplevelse med en ny fyldning fra Aarhus Tandcenter

Se Peters nye fyldning fra Aarhus Tandcenter

I Aarhus Tandcenter fik jeg skiftet en ældre amalgan fyldning med en plast fyldning. Den ældre fyldning passede ikke rigtig i tanden mere, hvorfor det var nødvendigt at skifte den. Både resultatet og selve behandlingen, som tandlæge Michael Kristensen gennemførte, er jeg godt tilfreds med. Michael virker rolig og professionel som tandlæge.  Han forklarer roligt og med stor faglighed, hvad der skal ske og hvorfor. Samtidigt orienterer han også i løbet af behandlingen, hvad han konkret foretager sig, så du hele tiden ved, hvad der sker, mens du ligger i behandlingsstolen. Det virker rigtig fint for mig.

FØR:                                                                                      EFTER:

 peter K_efter

Generelt er jeg godt tilfreds med at have tandlæge i Aarhus Tandcenter. Der en behagelig atmosfære, de ansatte er altid smilende, meget venlige og kender dig ved navn, efter du er kommet der nogle få gange. Jeg oplever som regel, at jeg hurtigt kan komme til, og at der ikke er lang ventetid.

Jeg kan hermed varmt anbefale tandlæge Michael Kristensen og hans tand team, både generelt og i forhold til at få lavet en fyldning.