Hej. Jeg hedder Hanne. Jeg er klinikassistent og blev udlært i 1984. Hos Aarhus Tandcenter har jeg været siden2006.

Til mine opgaver hører blandt andet at assistere klinikkens tandlæger. Specielt assisterer jeg som den eneste specialtandlæge Bo Werner Linderup, de dage han behandler i klinikken. Samtidig assisterer jeg også for tandlæge Michael Kristensen, når han foretager kirurgiske operationer eller implantater og min kollega klinikassistent Tina Koch, som normalt assisterer ham ved operationer, ikke har mulighed for det.

Derudover kan det være mig, der scanner dine tænder med vores 3D-scanner, når vi skal præparere nye tandkroner eller tandbroer.

Det er muligvis også mig der laver aftrykket til en bideskinne eller blegeskinne, hvis du skulle have behov for det.

Skal du have renset tænder i forbindelse med et eftersyn eksempelvis, så kan det også være mig, der foretage det.

Indimellem sidder jeg også i receptionen og tager imod dig, når du kommer ind i klinikken eller når du skal afregne eller have en ny tid efter behandlingen.

Endeligt er jeg ansvarlig for maskinparken i sterilisationen og løser en masse ad hoc opgaver, der opstår i løbet af dagen.