Hej. Jeg hedder Jette. Jeg er klinikassistent og blev udlært i 1981. Hos Aarhus Tandcenter har jeg været ansat siden 2001.

Da jeg har oparbejdet en del erfaring, består mine primære ansvarsområder i at holde styr på administrationen. Dertil hører at tage imod indkomne telefonopkald, så det er typisk mig, du har i røret, når du ringer til klinikken.

Derudover er det min opgave at få bemandingsplanen til at gå op i en højere enhed, så vi er ansatte nok tilstede til at kunne give dig den service, du fortjener, når du er hos os i klinikken.

Samtidig forsøger jeg at fylde behandlernes kalendere op med behandlinger, i fald af at der skulle opstå afbud.

Endvidere behandler jeg ofte de mere komplekse behandlingsforløb, hvor eksempelvis kommunen skal udstede en bevilling, før vi kan starte behandlingen eller ved forsikringssager.

Jeg giver også en hånd med, hvor det måtte være nødvendigt

Endelig sidder jeg med bogholderiet og bogfører diverse regninger m.m.