Hvad er et rutinetjek og hvornår er den relevant?

Ved et rutinetjek foretages en grundig gennemgang af dit tandsæt, mundhulen og tyggeapparatet.

Tandsættet undersøges blandt andet for tegn på huller, slid, betændelse, tandsten og parodontose.

Mundhulen bliver undersøgt for mulige slimhindeforandringer.

Tyggeapparatet undersøges for, om tyggemuskler eller kæbeled viser tegn på overbelastning eller slid.

Et rutinetjek er relevant for dig, som ønsker at forebygge og holde din mund sund. Det er her eventuelle huller eller andre sygdomstilstande kan opdages og tages hånd om i tide, inden de bliver et problem for dig. Det er her, vi har mulighed for at hjælpe dig eller give dig gode råd om, hvordan du kan holde munden sund hele livet. Hvis skaden er sket, kan vi i samråd med dig ligge en plan for den videre behandling (se vores genopbyggende behandlinger her).

Intervallerne for rutinetjek tilpasses individuelt og ligger typisk hver 6. / 9. /12 . måned. Et rutinetjek afsluttes, efter behov, med en tandrensning, hvor tandsten og misfarvninger renses og poleres af tænderne, så de fremstår helt rene igen.

Mere om rutinetjek

Hvordan foregår rutinetjekket/ hvor tid tager det?

Behandlingen foregår i stille og rolige omgivelser på klinikken. Tænderne undersøges, mens du ligger i stolen. Når undersøgelsen er slut, snakker vi med dig om, hvad det er vi har set i din mund, og hvad der eventuelt kan/skal gøres for at tænderne holdes sunde.

Rutinetjekket tager typisk 20-30 minutter.

Hvem laver rutinetjekket?

Tandlægerne og tandplejerne står i fællesskab for denne forebyggende ydelse.

Hvad får jeg ud af rutinetjekket?

Du får en gennemgang af tandsættet, mundhulen, tyggeapparat og information om, hvordan du bedst kan holde dine tænder, mundhule og tyggeapparat (muskler og led) sunde og i balance.

Såfremt der skulle være sygdom i form af huller, slid, betændelse, parodontose, slimhindeforandringer eller ubalance i muskler eller kæbeled, vil du blive forelagt behandlingsmuligheder, prognose samt pris for disse ydelser.

Hvorfor er det vigtigt med behandlingen/hvad er alternativet?

Rutinetjek er forudsætningen for at forebygge tandsygdomme og holde munden sund.

Hvis rutinetjekket overspringes, er der risiko for, at huller, slid, betændelser, parodontose, slimhindeforandringer og ubalancer i muskler og led ikke opdages i tide. Dette kan medføre, at de får et meget større omfang end nødvendigt og hensigtsmæssigt. I værste fald kan det resultere i smerter og rodbehandlinger (eksempelvis hvis der er opstået store huller), løse tænder (hvis der er udviklet parodontose), dårlig ånde (ved parodontose / visdomstænder), tandudtrækninger (ved store irreparable huller / slid/ parodontose), hovedpine og kæbeledsknæk. Ud over generne og smerterne bliver regningen for at genoprette ofte større end prisen for rutinetjekket og forebyggelsen.