Tandlæge Anne-Marie Bojer

Hej. Jeg hedder Anne-Marie Bojer. Jeg er tandlæge og indehaver af Aarhus Tandcenter sammen med Kristian Illemann og Michael Kristensen. Jeg blev uddannet i år 2000 fra Aarhus Universitet.

Jeg har valgt primært at koncentrere mig om bidbehandling, kosmetisk genopbygning af fortænder samt tandregulering.

Jeg foretager bøjlebehandlinger i samarbejde med vores specialtandlæge. Jeg står primært for de aftagelige bøjler som Invisalign, Clear Correct og Inman Aligner. Derudover kan jeg selvfølgelig fremstille de holdebøjler og retentionstråde, der efterfølgende skal holde tænderne på plads.

Disse værktøjer hjælper mig, når jeg skal give folk det smil, de altid har drømt om eller afhjælper folk, der har problemer med slidte og ømme tænder, hovedpine eller kæbeledsproblemer.

At du får grundig information om din behandling er vigtigt for mig. Det være sig helt fra motivation til brug af tandtråd for derved at mindske antallet af gange der skal bores i tænderne, til planlægning af større behandlinger, der på sigt gør, at du over tid har sundere tænder og færre udgifter. For mig er det en fælles sag at holde dine tænder sunde. Jeg skal levere et arbejde i topklasse, og du skal passe på det derhjemme.

Det er ofte mig, patienterne kommer til, hvis de har tandlægeskræk. Hos mig er du i kontrol, jeg tager mig god tid, viser hensyn og er nænsom og går samtidigt ikke på kompromis med behandlingen. På den måde kommer vi i mål med at få/holde dine tænder sunde.

Glæder mig til at hjælpe dig!

Hvad lægger jeg vægt på?

Det jeg vægter i mine behandlinger er først og fremmest en grundig behandlingsplanlægning med henblik på at få lavet den bedst mulige plan for dig. Mit ønske er, at du livet igennem har de tænder, du ønsker dig – både funktionelt og kosmetisk.

Derfor er det vigtigt for mig at give dig grundig information om dine behandlingsmuligheder, da der ofte kan være flere løsninger på et tandproblem, og det er ikke altid den hurtigste, der er den bedste eller billigste i det lange løb.

Jeg kan gennemskue komplekse problemstillinger og gribe ind i tide, hvor et tilsyneladende lille problem faktisk skyldes underliggende ubalancer, der, hvis problemet ikke adresseres, kan skabe behov for større behandlinger senere i livet og dermed selvsagt også en større regning over tid. Det vil jeg gerne spare dig for.

Hvad står jeg for?

For mig er det en ære, at du giver mig lov til at se på dine tænder og hjælpe dig. Derfor er respekt for dine ønsker samt grundighed og en stadig stræben efter at være på højeste faglige niveau en hjørnesten i mit arbejde.

Også derfor er langtidsplanlægning en vigtig del af min behandlingsstrategi, så den behandling jeg udfører i dag, passer til de ønsker, du har for dine tænder på lang sigt!

Jeg er aldrig ude på at prakke dig en behandling på, men finder det vigtigt, at du er informeret om alle behandlingsmuligheder samt kender prisen på dem. Jeg går aldrig i gang med en behandling, uden at vi er enige om økonomien først.

Hvad kan du forvente, når du sidder i stolen?

Hos mig kan du forvente, at jeg undersøger dit tandsæt og tyggeapparat grundigt, at jeg kan hjælpe dig med at forebygge skader på dit tandsæt, og at jeg ikke mindst kan behandle de skader, der allerede er sket ud fra principper om skånsom tandbehandling og nyeste viden.

Jeg har dyb respekt for, at det at sidde i en tandlægestol for de flestes vedkommende ikke ligger på top 100-listen over ønsketing at foretage sig. Derfor får du hos mig altid venlig og smertefri behandling samt muligheden for at sige fra! Eksempelvis forsikrer jeg mig i løbet af behandlingen, at du har det godt.

Uddannelse / kurser

2000: Uddannet som tandlæge Århus Tandlægeskole

2006: Licens til Invisalign tandregulering

2009: Kursus i behandlingsplanlægning

2009: Symposium: den medicinske kompromitterede pati

2010: Kursus i protetik uden livrem og seler

2010: Kursus i succesfuld kosmetisk praksis

2011: Licens til Inman aligner tandregulering

2012: Kursus i bidfunktion ved Jesper Hatt

2012: Kursus i rodbehandling ved Thomas Hedegaard

2012: Kursus i bidfunktion med diagnostik med grindcare measure

2012: Kursus i sikker præparationsteknik

2013: Diplom i alle moduler i bidfunktion ved Dawson Academy i England

2013: Kursus i bidfunktion ved dskof årsmødet

2013: Kursus i kraniosakralterapi

2013: Kursus i bidfunktion og porcelæn ved dentanet symposium

2014: Kursus i bidfunktion ved dskof årsmødet

2014: Kursus i bidfunktion og porcelæn ved dentanet symposium

2014: Kursus i bondet protetik

2014: Kursus i protetiske rekonstruktioner, specielt i forhold til korner og broer

2016: Dawson bidfunktion curriculum i England.

2017: Invisalign årskonference

2017: Dawson og tandregulering Portugal

2018: Thomas Sealey og Alina Ruzanova porcelæn og plast

2019: Jeffrey Okeson Complete Lecture Series 2019 – selvstudie

2019: Plast Maciek Czerwinski

2019: søvn og bidfunktion

Du kan booke din tid online. Let og hurtigt!

Rosensgade

86 19 17 11

Rosensgade 14, 8000 Århus C

Skejby

86 10 98 11

Skelagervej 7, 8200 Århus N

Hasselager

86 28 45 15

Hovedvejen 46, 8361 Hasselager

Find os her

Vi har tre klinikker.

Den ene er centralt placeret i Rosensgade 14, midt i byen, tæt på Aarhus Domkirke. Der er parkering ved Dokk1, og hvis du er på cykel, kan du parkere lige uden for døren.

I Skejby er vi placeret i Skejby Centret, Skelagervej 7, 8200 Århus N. Der er parkering lige uden for døren. Bus 1A, 6A og 15 holder lige ved klinikken.

I Hasselager er vi placeret på Hovedvejen 46, 8361 Hasselager. Der er parkering lige uden for døren, og bus 1A holder lige ude foran.