8 gode råd til sundere tænder

Vi har her samlet nogle nyttige råd til, hvordan du passer på dine tænder 
og dit tandkød. Nogle af punkterne er måske helt naturlige for dig
- andre vil kunne give dig ny viden, du kan bruge i din dagligdag.

  1. Børst dine tænder 2 gange om dagen. 
Tandbørstning er nøglen til god tandsundhed, bekæmpelse af tandkødsbetændelse og bevarelse af et smukt smil. Børst tænderne
morgen og aften, og vær ekstra opmærksom på tandkødslinie. Her giver
små runde bevægelser med tandbørsten den bedste pleje.
  2. 
Brug tandtråd eller tandstikker. 
Tandtråd eller tandstikker hjælper med at fjerne bakterier (plak) og madrester, der sidder mellem dine tænder. Hvis disse ikke fjernes, 
kan det føre til problemer som huller og tandkødsbetændelse. 
Som hovedregel kan man sige, at unge og personer uden tandkødsproblemer bør bruge tandtråd, mens ældre og personer med tandkødsproblemer / parodontose bør bruge tandstikker. 
Spørg vore behandlere hvad der er bedst for dig.
  3. Få et tandlægetjek 1-2 gange om året
. Vi hjælper dig med at finde det rette interval og tidspunkt.
  4. Overdreven indtag af syrlig mad. (fx citroner, appelsiner og læskedrikke) kan give syreskader på dine tænder. Begræns derfor forbruget – børst aldrig tænder lige efter, men skyl hellere efter med et glas vand.
  5. Brug en elektrisk tandbørste. 
Undersøgelser viser, at en elektrisk tandbørste er mindst lige så effektiv som en almindelig tandbørste. Desuden er den mere skånsom og forebygger slibeskader.
  6. Smukke hvide tænder
. Udover din egen daglige tandpleje, anbefaler vi tandrensning 1-4 gange om året. Synes du alligevel ikke, at resultatet er godt nok, kan vi tilbyde dig en tandblegning.
  7. Vær opmærksom på dit sukkerforbrug. Specielt små mængder fordelt over hele dagen (f. eks. sukker i kaffe / te, rosiner, kiks, sodavand) giver større risiko for huller i tænderne.
  8. Rygning.  
Giver forøget risiko for parodontose og slimhindeforandringer.
Sådan plejer Du dine tænder…3 tandtips til at pleje dine tænder selv

Dine tænder har brug for den pleje, som kun du kan give dem – ikke kun engang imellem, men hver dag.

Derfor:

  1. Børst tænder (mindst) to minutter to gange om dagen – og skift tandbørsten ud, når den ser slidt ud
  2. Brug tandtråd – den kommer helt derind, hvor tandbørsten ikke kan nå
  3. Skær ned på sukkeret i det daglige – det er det rene guf for bakterierne i din mund

Et ekstra tip: Husk at gå til rutinetjek regelmæssigt – så tager du ofte de problemer i opløbet, som tandbørsten og tandtråden ikke klarer …