Tandlæge
Hejsa - jeg hedder Anne-Marie Bojer.
Jeg er tandlæge og indehaver af Aarhus Tandcenter sammen med min mand, Michael Kristensen. Jeg har valgt primært at koncentrere mig om bidbehandling, kosmetisk genopbygning af fortænder samt tandregulering.
Jeg foretager bøjlebehandlinger i samarbejde med vores specialtandlæge. Jeg står primært for de aftagelige bøjler som Invisalign, Clear Correct og Inman Aligner. Derudover kan jeg selvfølgelig fremstille de holdebøjler og retentionstråde, der efterfølgende skal holde tænderne på plads og det hjælper mig, når jeg skal give folk det smil, de altid har drømt om. Det er også rigtig godt til at hjælpe patienterne, der har problemer med slidte og ømme tænder, hovedpine eller kæbeledsproblemer.
Det er vigtigt for mig at du får grundig information om din behandling. Det være sig helt fra motivation til brug af tandtråd for derved at mindske antallet af gange der skal bores i tænderne, til planlægning af større behandlinger, der på sigt gør, at du over tid har sundere tænder og færre udgifter. For mig er det en fælles sag at holde dine tænder sunde. Jeg skal levere et arbejde i topklasse, og du skal passe på det derhjemme.
Det er ofte mig, patienterne kommer til, hvis de har tandlægeskræk. Hos mig er du i kontrol, jeg tager mig god tid, viser hensyn og er nænsom og går samtidigt ikke på kompromis med behandlingen. På den måde kommer vi i mål med at få/holde dine tænder sunde.
Det jeg vægter i mine behandlinger er først og fremmest en grundig behandlingsplanlægning med henblik på at få lavet den bedst mulige plan for dig. Mit ønske er, at du livet igennem har de tænder, du ønsker dig – både funktionelt og kosmetisk.
Derfor er det vigtigt for mig at give dig grundig information om dine behandlingsmuligheder, da der ofte kan være flere løsninger på et tandproblem, og det er ikke altid den hurtigste, der er den bedste eller billigste i det lange løb.
Jeg kan gennemskue komplekse problemstillinger og gribe ind i tide, hvor et tilsyneladende lille problem faktisk skyldes underliggende ubalancer, der, hvis problemet ikke adresseres, kan skabe behov for større behandlinger senere i livet og dermed selvsagt også en større regning over tid. Det vil jeg gerne spare dig for.
For mig er det en ære, at du giver mig lov til at se på dine tænder og hjælpe dig. Derfor er respekt for dine ønsker samt grundighed og en stadig stræben efter at være på højeste faglige niveau en hjørnesten i mit arbejde.
Også derfor er langtidsplanlægning en vigtig del af min behandlingsstrategi, så den behandling jeg udfører i dag, passer til de ønsker, du har for dine tænder på lang sigt!
Jeg er aldrig ude på at prakke dig en behandling på, men finder det vigtigt, at du er informeret om alle behandlingsmuligheder samt kender prisen på dem. Jeg går aldrig i gang med en behandling, uden at vi er enige om økonomien først.
Hos mig kan du forvente, at jeg undersøger dit tandsæt og tyggeapparat grundigt, at jeg kan hjælpe dig med at forebygge skader på dit tandsæt, og at jeg ikke mindst kan behandle de skader, der allerede er sket ud fra principper om skånsom tandbehandling og nyeste viden.
Jeg har dyb respekt for, at det at sidde i en tandlægestol for de flestes vedkommende ikke ligger på top 100-listen over ønsketing at foretage sig. Derfor får du hos mig altid venlig og smertefri behandling samt muligheden for at sige fra. Eksempelvis forsikrer jeg mig i løbet af behandlingen, at du har det godt.
2000: Uddannet som tandlæge Århus Tandlægeskole
2006: Licens til Invisalign tandregulering
2009: Kursus i behandlingsplanlægning
2009: Symposium: den medicinske kompromitterede pati
2010: Kursus i protetik uden livrem og seler
2010: Kursus i succesfuld kosmetisk praksis
2011: Licens til Inman aligner tandregulering
2012: Kursus i bidfunktion ved Jesper Hatt
2012: Kursus i rodbehandling ved Thomas Hedegaard
2012: Kursus i bidfunktion med diagnostik med grindcare measure
2012: Kursus i sikker præparationsteknik
2013: Diplom i alle moduler i bidfunktion ved Dawson Academy i England
2013: Kursus i bidfunktion ved dskof årsmødet
2013: Kursus i kraniosakralterapi
2013: Kursus i bidfunktion og porcelæn ved dentanet symposium
2014: Kursus i bidfunktion ved dskof årsmødet
2014: Kursus i bidfunktion og porcelæn ved dentanet symposium
2014: Kursus i bondet protetik
2014: Kursus i protetiske rekonstruktioner, specielt i forhold til korner og broer
2016: Dawson bidfunktion curriculum i England.
2017: Invisalign årskonference
2017: Dawson og tandregulering Portugal
2018: Thomas Sealey og Alina Ruzanova porcelæn og plast
2019: Jeffrey Okeson Complete Lecture Series 2019 – selvstudie
2019: Plast Maciek Czerwinski
2019: søvn og bidfunktion