Nyt fra Aarhus Tandcenter

I dette nyhedsbrev vil vi gerne fortælle dig om, hvorfor vi har vokseværk, og hvad det betyder for dig!

Vi er vokset de seneste år, og denne udvikling fortsætter: Rosensgade-afdelingen er udvidet efter overtagelsen af Mariannne Aamanns klinik på Store Torv 1. maj i år. Skejby-afdelingen er blevet fordoblet efter overtagelsen af naboklinikken Poul Martin Grønnegaard 6. oktober i år.

Det er vores passion at lave tandbehandlinger på højeste niveau, og det er vores mission at have alle faglige kompetencer i Aarhus Tandcenter. Den øgede størrelse har betydet, at vi nu kan tilbyde et behandlerteam, der dækker alle facetter inden for tandbehandling med ekspertviden.

Vi har valgt at investere i et loftshængt Zeiss mikroskop, der bruges til alle rodbehandlinger, så selv de mest komplicerede cases nu kan varetages i centeret. Vi har også investeret i en ny digital tandscanner, der bruges i forbindelse med kroner, broer og tandregulering med Invisalign. Nu er det derfor muligt at få rettet tænderne og få det smil, du altid har ønsket – uden at gå med togskinner.

På implantatsiden er vi som en af de første tandklinikker i Europa certificeret som Center of Excellence af verdens største implantatproducent Straumann.

På tandlægesiden har vi kunnet tiltrække to store kapaciteter: Specialtandlæge Bo Werner Linderup, der arbejder med bøjlebehandlinger i Rosensgade, og som nu sammen med tandlæge Anne-Marie Bojer videreuddanner sig inden for bid, så de kan lave endnu bedre behandlinger til dig. I Skejby starter tandlæge Michael Lindtoft, der som den første danske tandlæge har en 3-årig videreuddannelse i rodbehandlinger fra Acta Universitetet i Holland.

Du har naturligvis fortsat en fast tilknyttet tandlæge og tandplejer, men skulle du have brug for specialbehandling, vil du blive tilknyttet den tandlæge, der har den ekspertviden, som du netop har brug for. Denne service er for at give dig den bedst mulige behandling.

For at kunne servicere dig endnu bedre ved telefonerne i Rosensgade, har vi ansat Heidi som ny sekretær. Heidi kommer oprindeligt fra sygehusverdenen og er ved at sætte sig ind i tanduniverset. Heidi brænder for at give dig en god oplevelse i telefonen og ved skranken – tag godt imod hende.

Ejerkredsen er også øget, idet tandlæge Kristian Illemann er indtrådt som partner i Aarhus Tandcenter, hvor han som daglig leder af afdelingen i Skejby sikrer kontinuitet. Det skal dog bemærkes, at vi ikke er en del af de meget omtalte kæder – men blot er Aarhus’ største privatejede tandklinik.

Vi glæder os til at se dig igen enten i Aarhus Tandcenter Rosensgade eller Skejby.

Husk du altid kan finde os på facebook www.facebook.com/aarhustandcenter – giv os et like, hvis du vil have alle nyhederne online !