Gældende fra 25.5.2018

Kære Patient

Nedenfor kan du læse klinikkens privatlivspolitik for patientbehandling.

Når du er patient på klinikken, er det nødvendigt, at vi registrerer og anvender visse oplysninger om dig.

Dette har vi pligt til at gøre efter hhv. autorisationsloven, journalføringsbekendtgørelsen og sundhedsloven.

De oplysninger, som vi registrerer og behandler om dig, har vi pligt til at opbevare sikkert, ligesom vi har tavshedspligt. Videregivelse af informationer om dine helbredsmæssige forhold kan, hvor det er nødvendigt, udveksles internt på klinikken, hvorimod videregivelse af helbredsoplysninger til personer mv. udenfor klinikken som udgangspunkt kun kan ske med dit samtykke, jf. sundhedslovens kapitel 9.

Visse oplysninger om dig registrerer og anvender vi til brug for afregningsmæssige formål, hvis dette er nødvendigt for at kunne gennemføre en betaling for klinikkens behandling af dig, fx via din region, kommune eller et forsikringsselskab.

Klinikken har pligt til at opbevare din journal, indtil der er gået 10 år, efter at du har været i kontakt med klinikken sidste gang. Vælger du at skifte tandlæge, overfører vi din journal til din nye tandlæge, som herefter overtager pligten til at opbevare din journal. I særlige tilfælde, som er beskrevet i journalføringsbekendtgørelsen, kan vi opbevare din journal i længere tid end ovenfor beskrevet.

Oplysninger om dig, som klinikken opbevarer til brug for afregningsmæssige formål, opbevarer vi så længe, dette har relevans, og er påkrævet af hensyn til klinikkens afregning og bogføring.  Oplysninger om dig til afregningsformål registreres på grundlag af art. 6, stk. 1, litra b og f (indtil 25. maj 2018 registreres oplysningerne på baggrund af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7)

Du har til enhver tid krav på at få aktindsigt i de oplysninger, som klinikken registrerer og behandler om dig. Hvis du mener, at vi har registreret forkerte oplysninger om dig, kan du bede os om at rette oplysningerne. Vi må ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er en fejl i journalen, kan du bede os om at der laves en tilføjelse med dine bemærkninger.

Skulle du ønske at klage over klinikkens behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, som du kan finde nærmere oplysninger om på www.datatilsynet.dk.

Det er Styrelsen for patientsikkerhed, som fører tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen. Du kan finde nærmere oplysninger om Styrelsen for Patientsikkerhed på www.stps.dk.

Du kan booke din tid online. Let og hurtigt!

Rosensgade

86 19 17 11

Rosensgade 14, 8000 Århus C

Mandag 08:00 – 16:30
Tirsdag 08:00 – 16:30
Onsdag 08:00 – 16:30
Torsdag 08:00 – 16:30
Fredag 07:10 – 14:00

Skejby

86 10 98 11

Skelagervej 7, 8200 Århus N

Mandag 07:15 – 17:30
Tirsdag 08:00 – 17:30
Onsdag 07:15 – 17:30
Torsdag 07:15 – 17:30
Fredag 07:30 – 15:30

Hasselager

86 28 45 15

Hovedvejen 46, 8361 Hasselager

Mandag 08:30 – 16:00
Tirsdag 08:30 – 17:00
Onsdag 08:30 – 15:00
Torsdag 08:30 – 16:30
Fredag 08:30 – 13:00

Anmeldelser fra Google

  • review rating 5  Som altid gennem de sidste 29 år - en særdeles venlig, professionel behandling. Kan varmt anbefale klinikken.

    thumb Birgit A. Mølhave
    7/12/2019

    review rating 5  Super behandling og rådgivning og altid en rigtig dejlig atmosfære i klinikken . Jeg er MEGET glad for min tandplejer og hendes engagement og indsats-tak for det 😄

    thumb Torben Hedegaard
    2/04/2020
  • review rating 5  I over 20 år har Aarhus Tandcenter været min tandklinik. Klinikken er kendetegnende ved professionelt arbejde udført af et team af behagelige medarbejdere. Altid har de tid til at give en god vejledning. Så bedste anbefalinger herfra! Per Rasmussen

    thumb Per Rasmussen
    8/23/2019

    review rating 5  Jeg bliver altid behandlet godt af alle. Med det samme, jeg træder ind i receptionen er der altid venlige medarbejdere. Min tandplejer Tina som behandler mig ca. Fire gange om året pga mit tandkød er så dygtig, at alt er blevet bedre.. og jeg er meget taknemmelig. Hun er venlig, sød og har den fornødne empati. Dette gælder iøvrigt også de andre hos Tandlægerne i Rosengade. Når man er over 70, så ved man godt, hvad en god tandlæge er. Vi har nemlig oplevet lidt af hvert... det kan jeg i hvert fald skrive en “sjov” (hvis man kan kalde det det) bog om.. så hvis nogen sidder med den samme angst for tandlæger som jeg, så besøg Aarhus Tandcenter i Rosengade..

    thumb Anni Lenora Heidemann Vedholm
    7/14/2019

Find os her

Vi har to klinikker. Den ene er centralt placeret i Rosensgade 14, midt i byen, tæt på Aarhus Domkirke. Der er parkering ved Dokk1, og hvis du er med cykel kan du parkere lige uden for døren.

I Skejby er vi placeret i Skejby Centret, Skelagervej 7, 8200 Århus N. Der er parkering lige uden for døren.